Sankt Hans og.. Hekse?

Okay, så jeg er vokset op med en mor der aldrig har været bange for at sige sin mening, specielt ikke når det kom til feministiske emner. Jeg har, som barn og ung, tit kunnet rulle øjne af hende og tænkt “get over it, already!”

Men især som voksen har jeg kunnet tænke tilbage til de ting hun i sin tid sagde og nikke genkendende til det meste. F.eks forstår jeg ikke hvorfor min søn ikke må hygge sig med strutskørt og høj musik hvis det er det han har lyst til. Den anden dag fik jeg at vide at leggings, som er det der fylder mest i hans bukseskuffe, er tøset og ikke til drenge. Men.. Hvorfor?

Jeg forstår heller ikke hvorfor mandlige kolleger eller studiekammerater føler de har mere at skulle have sagt end jeg, og at de der tilmed kan finde på at grine af “lille mig” fordi jeg har en anden holdning end dem, har jeg lyst til at slå lige i hovedet.

Ja, jeg synes det der gammeldags kvindesyn er så trættende og får folk af den slags holdninger til at lyde umådeligt dumme.

I dag er det så Sankt Hans. Den hyggeligste tradition med bål, sange og hygge blandt en masse mennesker. Så skønt!  Men jeg har ikke deltaget siden jeg var barn. Simpelthen fordi jeg ikke har kunnet finde eller er blevet inviteret til en fejring uden en heks på bålet. Og det nægter jeg pure at deltage i – ej heller er det en tradition jeg ønsker mine børn skal vokse op med. Heksen altså – ikke bålet.

Og jeg ved jo godt at det er langt de færreste der så meget som skænker symbolikken en tanke. Jeg ved godt at det kun er for sjov og bare fordi at sådan gør man jo.

Sådan gør man jo.. Før i tiden brændte man rigtige kvinder på bålet – som hekse. Sådan gjorde man jo. Men det var da ikke okay, vel? Heksen på Sankt Hans bålet er et symbol som illustrerer hvordan vi brænder det onde, sender “hende” til Bloksbjerg, og kan starte på en frisk.

Den sidste kvinde der blev brændt som heks i Danmark hed Anne og blev brændt i slutningen af 1600-tallet. En sejr at den æra døde! Men så alligevel ikke helt. For i starten at 1900 tallet begynder vi så at brænde hekse på bålet igen – i sjov. Sjov. Jeg kan få koldsved ved tanken om at dét er sjovt. Hvis så vi begyndte at brænde væsner der ikk symboliserer mennesker, hvad ved jeg.. Drager? Djævle? Ikke stakkels kvinder der blev brændt for at helbrede kære med naturmedicin. Dén slags Sankt Hans ville jeg elske at deltage i.

Jeg skammer ikke nogle, der fejrer Sankt Hans på den her “normale” måde. Jeg ville bare ønske man kunne starte en ny normal.